|





Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller
dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook
gruppen.

Lær at ro havkajak hos Danmarks største og mest erfarne udbyder
af kurser i havkajak FarOut
- Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund
strand.
| |
| Udstyr er nødvendigt for at kunne padle havkajak, men det
altafgørende er at kunne bruge det. "Begynderen
kompensere sin manglende viden med udstyr, mens den rutinerede
kompensere sit manglende udstyr med sin viden."
Alt for mange der padler havkajak har en masse grej men aner
ikke hvordan det skal bruges og har slet ikke afprøvet det under
"realistiske" omstændigheder, hvor det er koldt, man har lidt
for lidt tøj på og er ved at være godt træt. I bedste fald giver
det bare en falsk tryghed i værste fald kan det blive fatalt at
tro man færdes sikkert pga. alverdens sikkerhedsudstyr!
|

Der gøres klar til tur. |
| Der er det helt basale grej som kajak og pagaj, som ikke kan undværes,
mens resten af udstyret kun er for din sikkerhed og for din komforts skyld.
Kajakker er forskellige ligesom brugerne og deres behov er det.
Derfor er det vigtigt at gøre sig klart hvad der vil være de
vigtigste egenskaber for netop dit behov. På samme måde findes
der udstyr til noget nær alle behov. Det næste er så hvordan
funktionen og kvaliteten er inden for det enkelte udstyr. Du
kommer ikke nødvendigvis hurtigere frem med en pagaj til kr. 3500,00
-
men det kan være du nyder det mere? |

At lære hvordan du skal bruge udstyret, er langt vigtigere end
at have det "bedste" grej. |
Når jeg ser tilbage på min egen tid som aktivt
friluftsmenneske, kan jeg afgjort genkende ordsproget omkring
udstyr kontra erfaring. Ikke
blot fra mig selv, men også fra langt de fleste af dem, jeg har
været på tur med i årenes løb.
Hvor jeg tidligere tog en masse
ting med på tur, som muligvis ville være gode at have med, er
det i dag langt mere ud fra devisen, ” hvad kan ikke undværes”,
der pakkes efter, hvis det er en tur, hvor vægten og volumenet
af oppakningen spiller en rolle. Der vil derfor ikke være en
facitliste over, hvad der vil være rigtigt at tage med af
udstyr. I starten vil der være god fornuft i at være lidt ekstra
forsigtig og tage rigeligt med. Når så du kender dit udstyr og
dine kajakfærdigheder bedre, kan du gradvist skære ned på, hvad
du tager med.Er du ikke meget bevist om dine egne evner, og kan vurdere
disse realistisk kan det dog være endda meget risikabelt at
skære for meget ned på, hvad du tager med af sikkerhedsudstyr.
Derfor bør du overveje meget nøje, hvad du undlader at tage med,
og hvad konsekvensen kan være, inden du gør det. Det er ikke
nok, at du ikke plejer at få brug for det – sådan er det jo
heldigvis oftest med sikkerhedsudstyr. |
|
|