|
En havkajak er lavet til turpadling, og du
bør ikke snyde dig selv for de oplevelser, en havkajaktur giver. Det kan
være en heldagstur med madpakke og en termokande, hvis ikke der er tid
eller mod til en længere tur. Men har du valgt at padle havkajak, så bør
du afgjort også prøve en tur med et par overnatninger undervejs. Det er
helt unikt at padle ind til en strand, sidde og lave sin mad inden man
kryber i soveposen for natten, eller at vågne tidligt og nyde en stille
morgen ved vandet. Måske endda tage en morgentur og nyde solopgangen fra
vandet! Lidt planlægning inden turen vil i de fleste tilfælde være en
god idé. Særligt de første par gange er der mange ting, man ikke
umiddelbart tænker over, som vil være gode at have forberedt sig på. Men
selv den bedste planlægning kan ikke forhindre, at der kan ske
uforudsete ting undervejs. Dette skal man naturligvis være forberedt på
og være klar til at ændre eller justere planerne, hvis det bliver
nødvendigt. Alt for ofte forsøger man at holde sig til den oprindelige
plan lidt for længe, inden man indser, at den må laves om eller bare
tilpasses omstændighederne. 
Planlægning af turen
Planlægning (i større eller mindre grad) er
en vigtig del af en kajaktur. Nogle bruger meget lang tid på at tjekke
strømtabeller, langtidsvarsler for vejret, havdybder m.m. I praksis
behøver det ikke være så omstændeligt, men der er dog nogle forhold, du
skal gøre dig klar, inden du tager på tur.
Først og fremmest er det vigtigt, at være
realistisk omkring, hvor dine egne grænser går, og hvor meget rutine de
enkelte på holdet har. Ofte glemmer man på holdet at tale sammen omkring
ambitionerne for turen. Nogen vil gerne padle i 8 timer mens andre ikke
kan holde til mere end 2-3 time, og det kan let give irritationer og
dårlig stemning, hvilket jo ikke er meningen. I værste fald kan det
presse nogen til at gøre noget, de ikke magter, og hvis det så kræfterne
slipper op, er det ikke sikkert, at de ”stærke” på holdet er stærke nok!
Denne situation kan naturligvis også opstå,
selvom der var klare aftaler om turen fra start, men risikoen er mindre,
og afstanden mellem deltagernes ambitioner forhåbentlig heller ikke helt
så store. Selve rutevalget og det farvand, der vælges, skal også passe
til holdet. Et hold med flere deltagere uden særlig stor rutine bør
f.eks. ikke vælge at tage på langtur langs den jyske vestkyst i oktober
men i stedet vælge et mere beskyttet farvand.
På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside (www.DMI.dk) kan man
altid finde en god vejrudsigt samt en farvandsudsigt. Dette vil afgjort
være at foretrække inden ture med lange kryds eller i meget udsat
farvand. Ligesom en alternativ turplan også kan være en god idé, hvis
vejret ikke er med én. Ved havnekontoret i mange havne findes et opslag
med vejrudsigten for de næste dage. Der kan også være lokale forhold som
skydeterræner, naturreservater eller tidevand og strøm, der kan være af
betydning for planlægningen. Det er ikke altid, man kan se alle disse
forhold på et almindeligt landkort. Det kan derfor i nogle tilfælde være
nødvendigt at bruge søkort, hvor denne slags informationer normalt
fremgår.
Overnatning
At komme frem til en smuk lejrplads, efter
en lang dag på vandet. Slå lejr og nyde aftenen, er en oplevelse man
afgjort bør unde sig selv som havkajakroer.
Som udgangspunkt må man ikke slå telt op, til overnatning, på
stranden i Danmark. Men man må færdes praktisk talt over alt
langs kysten, og gøre ”kortvarigt ophold” dette betyder at man
egentlig godt må sove på stranden, men altså ikke slå telt op.
Hvor grænsen mellem et telt og f.eks. en bivuak går, er der en
løbende debat om. |
 |
Det er derfor meget svært at give et helt entydigt svar på hvad man
må og hvad man ikke må ved de danske kyster. Det er dog kun meget
sjældent noget problem at finde gode lejrpladser. Dels er der mange
etablerede camping- og naturlejrpladser rundt om i landet, dels vil det
næsten altid være muligt at finde et godt sted ved at spørge sig frem.
Jeg har endnu aldrig oplevet, ikke at få en rigtig positiv oplevelse ved
at spørge lokale om man må overnatte på deres strand. Kig evt. på
www.friluftskortet.dk hvor
du kan finde god information om overnatning langs kysterne og
lejrpladser.
I Sverige har de et begreb de kalder ”allemansrätt”.
Det er en række retningsliner for hvor og hvordan man bør færdes i den
svenske natur. Der er ikke tale om en egentlig lovgivning, men trods
dette henvises der i svensk lovgivning flere steder til allemansrätten.
I princippet må man færdes og overnatte stort set hvor som helst bare
man udviser hensyn og ikke ødelægger noget. I princippet, fordi det
langt fra i praksis er helt så enkelt. Lokale regler og begrænsninger
betyder sammen med en ofte stærk ejendomsfølelse hos mange svenskere, at
man bør slå lejr på samme vilkår som i Danmark. Man får kun sure miner
ved at påberåbe sig allemansrätten, hvis lokale er blevet sure over at
man har lagt til på ”deres” strand uden at spørge om lov først – men
spørger man først, er der normalt heller aldrig andet end positive
oplevelser i Sverige.
Afstand fra land
De fleste foretrækker at padle langs med
kysten, når de er på tur. Så er der noget at kigge på, og det er
forholdsvis let at følge med på kortet om, hvor langt man er nået til.
Det kan dog også have sin charme at være langt fra land, hvor man rigtig
kan føle sig ”lille på det store hav”. Det kan også være, at turen, man
godt vil padle, indeholder nogle kryds eller nogle ”genveje”, der
betyder, at man kommer langt fra land over et stykke. Dette er der ikke
noget galt i, så længe man er klar over, hvad man laver og tager de
sikkerhedsforhold, der bør tages. F.eks. undlader at tage ud i vejr,
hvor man ikke kan komme op i kajakken igen, hvis man skulle komme ud og
svømme. Det vil naturligvis være forbundet med en større risiko end
padling tættere ved land er. Ikke fordi selve vandet er vanskeligere at
padle i langt ude, men mere at det kan blive betydeligt vanskeligere at
få fat på hjælp eller at hjælpe en træt eller skadet makker sikkert i
land.
Er du medlem af en kajakklub under Dansk
Kano og kajakforbund, kan der være særlige regler for medlemmerne om,
hvor langt du må padle fra land, hvornår du må padle uden svømmevest (og
hvornår du skal). Hvordan disse regler er, må du tjekke i din klub. |
