Basis teknik
Når du har fået indstillet kajakken, så du
sidder godt, kan du begynde at tilegne dig de grundlæggende
kajakfærdigheder. Teknikker, der ikke alene udgør langt det meste tid,
du vil bruge i kajakken, men også er fundamentet til alle mere
avancerede teknikker, når du kommer dertil.
Først og fremmest er det vigtigt at få mest
muligt ud af hvert tag, hvad enten det er et fremadtag, et styretag
eller et støttetag. Et godt veludført tag er oftest langt mere effektivt
end seks syv dårlige. Det handler om at kunne lave ”rene” tag. Et ”rent”
tag er et tag, hvor du får optimalt udbytte af taget. I de fleste
tilfælde betyder det for fremadtag og styretag, at bladet skal helt i
vandet, og der kun bør være et minimum af hvirvler omkring bladet og
slet ingen vandsprøjt i taget. |
 |
Forståeligt nok er det ganske almindeligt at mange nye kajakfolk er
meget optaget af at lære nye og avancerede tag og manøvrer, som fx grønlændervending. Det går til tider ud over de
mere basale teknikker, hvilket som regel betyder, at man heller ikke
lærer de avancerede teknikker rigtigt. Det kan derfor godt betale sig at
bruge noget tid på at få nogle gode basisfærdigheder i kajakken, inden
man går videre til de avancerede teknikker. Personligt vil jeg våge den
påstand at jeg aldrig er eller har været på vandet uden at jeg på et
eller andet tidspunkt har øvet det mest grundlæggende tag - fremadtaget.
Det kan altid blive bedre, justeres, tilpasse mere præcist forholdene
Avancerede teknikker
Hvornår en manøvre eller et tag kan kaldes
for avanceret, er naturligvis meget individuelt. I denne bog dækker
betegnelsen over teknikker, som kræver en god fornemmelse af kajakken,
og de basale færdigheder som fremadtag, sweep, lowbrace og ikke mindst
at kunne tilte kajakken er indarbejdet, før du for alvor går i gang med
at træne disse tag og manøvre. Det betyder ikke, at de avancerede
teknikker er vanskeligere at udføre optimalt end de basale – faktisk kan
de være ganske lette, når først grundteknikkerne sidder på rygraden.
Når dette er sagt, så er det vigtigt endnu en gang at gøre opmærksom på
at basistag er mindst lige så vanskelige at mestre som dem der her
omtales som avancerede. man kan også sige at basistag er de tag der ikke
er til at komme uden om hvis man vil ud i havkajak, mens de avancerede
tag mere hører ind under kategorien "nice to know". De fleste klare sig
fx storartet uden at kunne rulle i turbulent vand, mens et fremadtag
ikke er til at komme uden om! |