|
Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller
dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook
gruppen.
Lær at ro havkajak hos Danmarks største og mest erfarne udbyder
af kurser i havkajak FarOut
- Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund
strand.
| |
|
Bortset fra kajakken er pagajen/padlen nok det vigtigste udstyr. Her er
der ligesom ved valget af kajak en lang række overvejelser der skal
gøres for at få en pagaj der passer perfekt. Forhold omkring vægt,
længde, skivning, bladfacon, skaft og stivhed,
spiller ind på valget. Vægten, og i særdeleshed bladenes vægt, er det
vigtigste parameter. Bare et par hundrede gram kan tydeligt mærkes efter
et par timers padling. Bare forstil dig hvor mange padletag, du tager på
en time, og gang så med hundrede gram. Der er meget energi at hente ved
en let pagaj. Det betyder altså, jo lettere pagaj, jo bedre, forudsat at
pagajen stadig er solid nok, til dit brug, og har et fleks der passer
godt til dig. De letteste pagajer, i karbon, vejer ikke mere end godt
700 gram, de holder fint til almindelig padling, og har normalt et
behageligt fleks (en smule ”fjedrende” uden at føles bløde og slatne),
men man skal passe på med at lave redninger hvor man trække en lastet
kajak op over pagajen – det er de ikke lavet til. De fleste pagajer
vejer omkring et 1000 gram, hvilket give en styrke der betyder at man
ikke skal være så forsigtig ved redninger og lignende. Der kan også
bruges lidt billigere materialer, og stadig få et godt forhold mellem
stivhed og fleks.
|
 |
Længde
Hvor lang en pagaj, der vil passe dig bedst
skal være, er meget individuelt og afhænger bl.a. af din teknik, din
styrke, bladets størrelse samt bladets facon. Som tommelfingerregel kan
man dog sige, at du skal kunne lægge fingrene om toppen, når du rækker
armen i vejret plus minus omkring 10 cm. En kort pagaj med et stort blad
kan sammenlignes med en lang pagaj med et lille blad med hensyn til,
hvilke kræft der skal lægges i, og hvordan den er til støtte og
vendinger. |
|
For at finde en god længde er en god tommelfingerregel at lægge hånden
over bladet. Uden at skulle strække dig skal du kunne nå om bladet med
fingrene. Typisk vælges pagajlængde på mellem 215 cm og 230 cm. Kortere
end 210 cm er sjældent en fordel selv for små personer, da det giver
mindre kraft til f.eks. styretag. Meget længere end 230 cm vil selv for
store personer heller ikke fungere, da de bliver meget tunge at padle
med. Jeg er 184 cm og bruger pagajer til en stejl pagajføring på 215 til 220 cm.
Pagajer beregnet til en lav pagajføring vil med fordel kunne vælges 5-10
cm længere end en pagaj beregnet til en stejl pagajføring (ved samme
bladareal). |
 |
|
Skivning
De fleste bruger pagajer, hvor bladene er
vinklet i forhold til hinanden (dette kaldes skivet). Denne skivning stammer fra
kapkajakker, hvor vindmodstanden kan spille en rolle. I havkajak er
dette af ganske lille betydning, ligesom det i de fleste tilfælde vil
være sidevind eller rygvind og ikke modvind, hvor det ekstra modstand
kan være en gene. I sidevind vil skivningen derimod være en ulempe, da
sidevind vil have mere at ”få fat i” ved en pagaj, der er skivet i
forhold til en, der ikke er. I praksis vil man dog typisk blot have en
lavere pagajføring hvis vinden giver problemer.
|
|
Tendensen går mod
stadig mindre skivning. Hvor det tidligere var omkring 75 -80 grader,
der var mest brugt, er det i dag omkring 45 grader og mindre, der er
mest almindeligt. Dette skyldes primært den meget mindre belastning en
mindre skivning giver håndledene.
Hvordan bladene er vinklet i forhold til hinanden, kaldes for skivning.
Pagajen her er skivet 45 grader. |
 |
|
