|








Syntes du om disse sider, vil jeg blive glad, hvis du deler link og fortæller
dine venner om HavkajakBogen.dk.
Husk også at melde dig ind i Facebook
gruppen.

Lær at ro havkajak hos Danmarks største og mest erfarne udbyder
af kurser i havkajak FarOut
- Også mange ture for mere erfarne samt "fyraftensture" ved Charlottenlund
strand.
| |
At være på tur, er for mig hele essensen af havkajak.
Det er her mulighederne havkajakken har, for alvor
kommer til sin ret.
Særligt ture med overnatning har en stor plads i mit
"kajakhjerte". Oplevelsen af at padle af sted, enten sludrende
med gode venner eller bare nyde stilheden og monotonien giver en
helt særlig følelse af ro og har en fantastisk afstressende
virkning.
Når bølgerne vælter ind over kajakken vinden hiver i pagajen ved
hvert tag er intensiteten og den nødvendige koncentration i
fokus og giver en udfordring hvor erfaring og færdighederne
kommer på prøve - på den gode måde.
For slet ikke at tale om, når man har fundet en god lejrplads
til overnatning. Lige det tidspunkt hvor kajakken lægges til
land og man ved at en hyggelig aften med bål, hav og hyggelige
padlevenner venter. |

Lejren på Tjärö i Blekinge skærgård er nået en frostkold
eftermiddag i januar. |
En vellykket tur kræver ikke nødvendigvis den store planlægning. Med
erfaringen bliver det let og hurtigt at pakke det udstyr der er brug for
og lave en god rute der er realistisk at gennemføre, eller hvor der er
naturlige steder at lave justeringer undervejs, hvis vejr eller lyster
skifter.
Den mindre erfarne vil have rigtig god gavn af lidt mere planlægning.
Både fordi det giver en rigtig god erfaring til fremtidige ture og fordi
der derved forhåbentlig kan undgå at opstå kritiske situationer som
følge af manglende forberedelse.
Til turplanlægningen kan det være praktisk at kende sin normale fart og
have en idé om, hvor langt man kan padle før trætheden melder sig. Lige
som det også kan være nødvendigt at ændre planer undervejs på turen,
hvis man kan se, at tempoet ikke kan holdes i forhold til den
oprindelige plan. GPS’ere har imidlertid et par meget store ulemper –
det er elektronik, der kan gå i stykker, og de bruger batterier! Derfor
bør man altid have ekstra batterier med. Kort og kompas skal stadig med
på alle ture, der ikke bare er en tur langs med stranden. |
|