|
Den grønlandske kajak og de fleste andre
eskimo kulturers kajakker var oprindeligt lavet af skind spændt ud over
en ramme i træ. Dette var materialer, der var tilgængelige og som egnede
sig udmærket til formålet. Siden er der dog kommet flere nye og på mange
måder mere velegnede materialer frem.
Hvilket materiale, der er bedst, er meget en
smagssag, for nogen betyder det ikke så meget, at en glasfiberkajak ikke
kan holde til at padle op på en stenet strand, hvis bare den er smuk og
er god ude på vandet. For andre betyder det mindre at en plastik kajak
måske ikke er så pæn, når bare den er bund solid og at den har gode
padleegenskaber.
Der findes i dag fire grundmaterialer som
bruges til at lave havkajakker af.
Stof/skind, træ, glasfiber og plastik. Desværre er ingen af disse
materialer helt optimale til formålet, så man er nød til at gå på
kompromis på forskellige områder.
Stof/skind
Den
grønlandske kajak har stadig mange tilhængere. Og vil du bygge din egen
kajak, er det afgjort her, du skal begynde. Fornøjelsen ved at padle i
sin helt egen hjemmebyggede kajak opvejer for mange den mindre
slidstyrke og de måske ikke altid helt så gode egenskaber, som man
ellers finder.
| Oprindeligt var det skind, der blev brugt,
men siden er skindet skiftet med stof, der males, så det bliver vandtæt.
Men ellers er grundprincippet stadig det samme.
I denne kategori findes også foldekajakker,
hvor en nylondug spændes ud over en aluminiumsramme. Den store fordel
ved dette er muligheden for at tage kajakken med på rejser. Med lidt
øvelse kan man samle kajakken på en lille halv time, men da det, trods
alt tager lidt tid og slider noget på kajakken, hver gang den skal
samles og skilles, vil foldekajakker ikke være så oplagt som kajakvalg
til hverdagsbrug |
 |
Træ
Trækajakker var ganske almindelige inden glasfiber og plast for alvor
slog igennem. Oftest som finér, der forspændes til et krydsfinér skrog
over en form, eller som lister, der sættes sammen over et skelet af
spanter. Træ giver en super flot kajak, hvor der virkelig kan kæles om
finesser og detaljer. En formspændt kajak er meget stiv og ganske solid.
Dog kræver træ meget vedligeholdelse, så træet ikke suger vand.
En trækajak er lidt ømtålelig, og man skal
passe godt på den, være forsigtig når den skal i vandet og så videre.
Men er man til trækajakker, er dette helt ligegyldigt – den er (eller
kan være) en meget smuk båd.
Glasfiber og Karbon
Fiberkajakker har været det mest almindelige materiale til kajakker i
mange år. I forhold til træ og stof har glas- og karbonfibre da også en
lang række fordele. Dels giver det mulighed for en ganske stiv
konstruktion, hvilket kan give en hurtig og livlig kajak, dels er det
relativt enkelt og dermed billigt at producere kajakker i fibre. Særligt
når det kun er i mindre antal. Det er desuden meget enkelt at lave
præcis den form man ønsker og indsætte beslag og andet i kajakken.
I forhold til kajakker i stof eller træ er
fiberkajakkerne væsentlig mere solide (dog langt fra så stærke som
plastkajakker). Forskellen på glasfiber og karbon er, at karbon er
væsentlig stivere end glasfiber. Det betyder, at en karbonkajak vil være
væsentlig lettere og stivere end en kajak i glasfiber, men også dyrere,
da karbon er et dyrt materiale, og der skal bruges meget til en kajak. I
praksis er de fleste ”karbon kajakker” lavet med en blanding af karbon
og glasfiber, for at prisen ikke skal blive alt for høj.
Ulemperne ved fiberkajakker er primært deres
sårbarhed over for stød og slag (dette gælder naturligvis også for træ
og stofkajakker). Det kan være, hvis du støder på en sten, der ”gemmer
sig” lige under vandoverfladen, eller når du skal transportere den
f.eks. på taget af bilen. Fiberkajakker er også følsomme over for slid,
når man skal ind og ud fra stranden. Derfor bør man både sætte sig i
kajakken og gå ud af den igen ude i vandet. Dette er særlig vigtigt på
stende kyster, hvor sliddet kan være ganske stort, og der er stor risiko
for at kajakken får nogle slag på stenene i brændingen.
Det kan naturligvis give nogen
besværligheder at skulle bære en lastet kajak ud i vandet og sætte sig
ned i den, uden at der kommer alt for meget vand indenbords. Ligesom det
kan være besværligt, når man skal ind igen.
Plast (polyethylene)
Kajakker støbt i plast har været fremme
siden 70’erne. Hvor de første udgaver var mindre heldige i
plastkvaliteten, er plastkajakker i dag langt det mest solide materiale
til fremstilling af kajakker. Den store styrke over for såvel slag som
slid, når kajakken f.eks. trækkes over sten, betyder, at man uden
problemer kan sætte i fra strandkanten og padle helt op på stranden
igen, når man skal på land. Selv med en lastet kajak! Det giver lidt
ridser i bunden, men det er udelukkende et kosmetisk spørgsmål, som der
ikke behøver at gøres noget ved (modsat ridser i en træ- eller
fiberkajak, hvor ridser bør repareres).
| Gennem de seneste 10-15 år er der sket en
meget stor udvikling af selve plastmaterialet og de teknikker, der
bruges til at fremstille plastkajakker. Det betyder, at der i dag findes
en mange forskellige typer af plast, hvor målet er at gøre den færdige
kajak så stiv, let og solid som muligt.
I takt med de bedre materialer har kajakker
i plast de senere år taget en større og større andel af markedet. De
bedste plastkajakker kommer da også fuldt op på højde med
glasfiberkajakker i padleegenskaber, men er langt mere modstandsdygtige
over for de knubs og slag en kajak, der bliver brugt, nu engang får.
Plast er derfor materialet for dig, der vil have en kajak, hvor du ikke
skal tænke på vedligeholdelse og ikke vil have våde fødder, når du skal
ind og ud fra stranden (da du kan sætte i på stranden og skubbe dig ud i
vandet).
|
 |
Nye materialer på
vej
Det perfekte materiale til fremstilling af
havkajakker findes endnu ikke. Kajakker i glasfiber er rimelige i pris
og giver et stift skrog, karbonfiber er let og stift, men meget dyrt.
Desværre kræver begge typer en del vedligeholdelse og kan ikke tåle slag
og slid særlig godt. Plastens væsentligste minus er udseendet. Desuden
er der meget store omkostninger til forme og ovne, før man kan støbe den
første kajak (men derefter er produktionen også rimelig billig hvis der
laves mange ad gangen). De seneste år er der kommet flere rigtig
spændende materialer og byggemetoder frem, som helt afgjort vil være
langt mere optimale end de materialer, der er almindelige i dag. Fælles
for de fleste nye materialer er, at grundmaterialet er plast, men lavet
på andre måder end den traditionelle støbeform. Noget af det der netop
nu ser rigtig lovende ud, er plastkajakker, der bygges af måtter.
Måtterne lægges i en form, som når man bygger en glasfiberkajak. De er
lavet i armeret plast (armeringen kan være plast, karbon eller
glasfiber) og limen, der bruges, er plastbaseret i stedet for en epoxy
baseret som på en glasfiberbåd. Dette kombinerer plastens styrke med
glasfiberens stivhed. Desuden er det ganske let.
Her har vi set flere prototyper hvor en fuld havkajak, med skot, ror og
alt kommer ned på 16-18 kg! - Det er omkring 10 kg mindre end både
glasfiber og andre plastkajakker af samme størrelse!
I dag er prisen problemet, da måtterne skal
”lægges op” med håndkraft og stadig kræver dyre forme, da der skal kunne
tilføres et stort tryk under tørringen. Vi må desværre vente, indtil
disse materialer og byggeteknikker bliver udviklet mere, og indtil da
”nøjes med”, hvad vi har - men der er ingen tvivl fremtidens materialer
er på vej og det bliver hverken den klassiske plast vi kender i dag
eller glasfiber. |