|
Hvordan du kommer i kajakken og op ad den igen,
afhænger af forholdene og hvilken båd du har.
Er du ved en strand og i en plastik kajak (eller er
du ikke så øm over for din fiberkajak), kan du sætte dig i kajakken i
vandkanten og derefter skubbe dig ud i vandet. Når du skal ind igen, kan
du padle direkte op på stranden. Er der brænding er dette en dejlig
effektiv metode, hvor du slipper for at få våde fødder. I fiberkajakker
vælger de fleste at bære kajakken helt ud i vandet og sætte sig op i
kajakken, mens de holder balancen med pagajen. Dette indebærer at der
let kommer vand ned i kajakken, og at man får våde fødder, hvilket kan
blive koldt.
Fra en bådebro, eller hvor kysten ikke giver
mulighed at padle op på stranden, kan du enten holde i bådebroen/land
med en hånd og, cockpitkanten med den anden mens du sætter dig ned.
Eller du kan lægge pagajen vinkelret bag ved cockpittet og ind på
bådebroen/land. Hvis du lægger vægt på pagajen, kan den bruges som
støtte.
 |
 |
 |
| På en strand er det letteste blot at lægge kajakken i vandkanten, og så
ellers sætte sig i og tage spraydæk på, mens kajakken ligger stabilt og
derefter skubbe sig ud i vandet. Denne metode er dog ikke så egnet til
glasfiberkajakker, da det slider på topcoatningen. |
 |
 |
 |
| Når du skal ind igen, og du er i en plastikkajak, kan du bare padle
direkte op på stranden og på den måde komme tørskoet i land. Er der
bølger, kan det være en fordel lige at time ”landingen”, så man kommer
længst muligt op. |
 |
 |
 |
| Ved en bådebro eller ved kyster, hvor man ikke kan sætte i på stranden,
kan pagajen give god støtte ved at holde med en hånd omkring pagaj og
cockpit og en hånd på pagajen, der støtter med bladet på land. |
 |
 |
 |
| At komme ud af kajakken, hvor pladsen er snæver, kan give problemer,
hvis ikke man vil have våde fødder. Teknikken er den samme, som når man
vil ned, hvor pagajen bruges som støtte og vægten holdes over
balancecenteret på kajakken. |
|