Et førstehjælpssæt er altid en rigtig god idé at have med. Det
behøver ikke være et mindre felthospital, men derimod få velvalgte ting
der kan dække behovet i de fleste situationer der kan opstå undervejs.
Førstehjælpssættet skal naturligvis pakkes i en vandtæt pose (en såkaldt
drybag), hvor der evt. samtidig kan være plads til reparationsgrej.
Et førstehjælpssæt til brug på mindre ture i Danmark eller andre steder
hvor der aldrig bliver rigtig langt til hjælp, kan indeholde: Plaster,
sportstape, kompresforbinding, ibuprofen præparat (smertestillende og
godt mod ømme led) og evt. noget stærkere smertestillende. Naturligvis
skal man også huske at medbringe evt. medicin, hvis man bruger den
slags. Desuden skal man huske at, gaffatape, varmt tøj, ekstra hue, lidt
liggeunderlag, en skarp kniv m.m. kan være gode at have i en
nødsituation.
| En Havkajak ude i bølgerne, måske et par kilometer fra land
synes ikke af meget fra et større skib eller en helikopter.
Derfor kan nødblus og nødraketter være en god sikkerhed, der kan gøre det
lidt lettere for evt. reddere at finde dig hvis du er kommet i problemer. Men sats ikke på at du bare
kan fyre en raket eller et blus af og der så kommer nogen og henter
dig. Brug dem først når du kan se hjælpen. først når de er så tæt på er
der sandsynlighed for at de ser dig! |
 |
Reparationsgrej
Hvilke ting, der skal med på tur til at fixe de skader, der måtte komme
på materiellet, er svært at sige noget endegyldigt om. Det bedste er at
have noget med, der kan bruges til flere ting. I stedet for f.eks. at
have en afmålt og færdiglavet reserveline med til roret, så tag hellere
nogle meter rustfri stålwire og et par wirelåse med. Det kan jo være,
det er rygstøtten, der går i stykker. En skruetrækker og fastnøgler, der
passer til de møtrikker og bolte, der måtte være på din kajak, er altid
godt – husk du skal muligvis kunne holde på den ene side og spænde på
den anden, så det nytter ikke kun at have en multitang! Selvom
multitænger kan være meget anvendelige. Husk en tang, der kan klippe
stålwire, hvilket der også kan blive behov for. Et par spændbånd kan
være anvendelige til at fixe en knækket pagaj, mens en lighter også bør
finde plads i posen til at smelte ender på snore og lignende.
Gaffatape. Alt kan fixes med en rulle gaffatape – eller måske ikke
alt, men næsten.
En knækket pagaj, et hul i en jakke eller måske endda en skade på
kajakken, det klarer gaffa. Også til vabler kan det være nyttigt. Er det
en større vabel, bør man dog sætte et plaster på først, inden der kommer
gaffa på toppen. Derfor hav altid noget Gaffa med. Da det ikke er
nødvendigt at have en hel rulle med, så rul nogen meter omkring
termokanden, pumpen eller hvad du nu finder praktisk.

Her ses mit kombinerede førstehjælp og reparationssæt pakket i en
praktisk ”organiser”, der holder godt styr på grejet. Det hele kan være
i en lille ”Drybag” som holder indholdet tørt. Karabinen bruges til at
klippe posen fast nede i cockpittet, men kan også bruges i alle mulige
andre sammenhænge, hvor der er brug for en hurtig og solid fastgørelse. |