|
To styretag, hvor pagajen bruges som en
slags ror, og derved enten kan holde eller ændre en kurs. Rudder er
noget lettere at udføre end draw og bruges mest til at holde kursen i
f.eks. en surf, mens draw er rigtig godt til sideforflyttelse og til at
dreje kajakken. Fælles for begge tag er, at de først bliver rigtig
effektive, når kajakken er i bevægelse i forhold til vandet. Det
betyder, at pagajen ikke må bremse den fart, der måtte være i kajakken,
men skal styre så meget som muligt uden at bremse. Det gøres ved at
holde pagajen i vandet, så bladet er helt parallelt med den retning,
kajakken bevæger sig i. Afhængig af hvor meget kajakken skal manøvreres
”åbnes” og ”lukkes” bladet i vandet mere eller mindre. Ved rudder gøres
dette ved at føre den hånd, der er forrest, længere ind eller ud over
kajakken, eller den bagerste hånd længere ud, afhængig af situationen.
Ved draw styres bladets vinkel med håndleddet.
Et rudder udføres ved, at pagajen holdes
parallelt med og ud over siden af kajakken. Det bagerste blad skal
holdes, så det giver mest mulig styring. Derfor skal bladet stå på
”højkant” i vandet, og det må ikke ligge fladt på vandet, da dette vil
bremse i stedet for at styre kajakken. I et draw holdes pagajen derimod
så lodret i vandet som muligt, men også helt ud over siden af kajakken.
Det gøres ved, at den øverste hånd føres så langt ud over kajakken som
muligt. Placeringen af bladet afhænger af, hvad taget skal bruges til.
Holdes pagajen fremme ved knæene og ”åbnes” ganske lidt, vil kajakken
dreje mod bladet, mens den vil kunne trækkes sidelæns, hvis bladet
placeres længere tilbage (ud for hoften). Holdes bladet derimod helt
parallelt, vil kajakken holde sin kurs. Både rudder og draw er svære tag
at udføre rigtigt og kræver en god balance i kajakken, da pagajen giver
meget begrænset støtte og ikke kan flyttes hurtigt til et støttetag.
 |
 |
 |
Det første billede viser positionen ved et rudder. Bemærk, hvordan
pagajen holdes parallelt med kajakken, så den bremser mindst mulig og
giver så meget styring som muligt.
På de næste to billeder kan det ses, hvordan rudder kan bruges til at
styre, her kombineret med et let tilt. Bemærk, hvor lidt turbulens der
opstår omkring bladet, det bremser næsten ikke den fart, der er i båden,
men styrer derimod som et rigtigt ror. |

Billede
af draw
Pagajen
holdes stejlt i vandet og helt ude over siden af båden. Kig over armen
på den øverste hånd. Ved at justere, hvor meget du åbner og lukker
bladet og placeringen frem og bagud, kan du enten bruge dit draw til at
flytte dig sidelæns, dreje eller holde en retning. Sætter du bladet
fremme ved fødderne, vil du dreje ind mod bladet, mens du mere vil holde
retning eller flytte dig sidelæns, hvis du holder bladet tilbage ved
hoften. Ofte kan det være en fordel at holde bladet lidt væk fra båden
og slutte draw-taget med at føre bladet ind mod stævnen af kajakken, så
man er klar til et almindeligt fremadtag.

Cross bow draw, et teknisk vanskeligt tag, der kræver en god føling med
kajakken og præcist kontrol med pagajen. Men når du får det til at
virker er det et uhyre kraftfuldt og effektivt tag, der giver en dejlig
følelse af kontrol og føling med kajakken. Prøv det i bølger og strøm,
og du skal nok få lidt at lege med.
|