|
Hvor stort bladet skal være, og hvilken
facon, det skal have, er naturligvis en smagssag. Til havkajakbrug kan
man dele de bladformer, der bruges mest, op i 3 grundformer.
-
Det traditionelle lange og smalle blad
-
Det brede men kortere blad
-
Wingbladet (som fra tur/kapkajakker)
Størrelsen af bladet har
naturligvis også en betydning, et lille blad giver en høj kadence (lavt
gear), mens et stort blad giver en lav kadence (tungt gear).
Materialet kan være træ,
glasfiber eller karbon, der lægges over en kerne af aluminium eller
skum.
Alle disse materialer fungerer
fint, dog vil træ være lidt tungere og kræver lidt mere vedligeholdelse
end et fiberblad.
Det smalle blad
Det lange og forholdsvis smalle blad har sin
oprindelse fra den
grønlandske åre, og langt de fleste erfarne havkajakfolk foretrækker
stadig et forholdsvist, smalt blad. Fordelen ved et smalt blad er en
mindre vindmodstand, selvom selve blad-arealet ofte er det samme som på
de bredere blade. Noget der naturligvis særligt mærkes ved padling i
hård vind. Det smalle blad kommer dog rigtig til sin ret ved en lav
pagajføring, men fungerer også fint med en stejlere pagajføring.
Padling med et smalt blad kan sammenlignes med at cykle i et lavt gear.
Man kan holde en høj kadence, og det går måske ikke helt så hurtigt, men
er ikke nær så hårdt som et tungt gear. Dette kan være ganske
betydningsfuldt efter 4-5 timer på vandet. Et smalt blad vil give lidt
mindre støtte og derfor være lidt sværere at lave støttetag og vendinger
med. Særligt hvis din teknik ikke er så god, vil det kunne mærkes – men
det er ikke pagajen, der er noget galt med. |
|
Det brede blad
Ligner den bladfacon der blev brugt før wingpagajerne fik deres
indtog i tur/kaproningen.
Det brede og forholdsvis korte blad kommer rigtig til sin ret, når man
padler med en stejl pagajføring, hvor der er kraft nok i taget til at
unytte det store blad. Men det kan være tungt at ro med og bliver
lettere fanget af vinden. Derfor bliver disse padler mest brugt til
kortere ture, hvor man gerne vil har en stor kraftoverførsel til vandet. |
 |
Wingpagajer
Bruges også af flere havkajakroere, da
wingpagajen har en meget god gang gennem vandet og giver et meget
effektivt tag. Ulempen ved en wingpagaj er dog, at den er beregnet til
en meget stejl pagajføring, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt i
havkajak, hvor vind og bølger ofte nødvendiggør en lavere pagajføring.
Desuden er wingpagajen væsentlig sværere at lave støttetag og vendinger
med!
Da vejret jo kan skifte, har en wingpagaj derfor efter min vurdering kun
sin berettigelse på korte ture/tæt på land og relativt fladt vand. |
 |
|
